Facebook for virksomheder?

Skrevet af Jakob Kjeldtoft, onsdag d. 22. juni 2011

facebook-page

Engang var hjemmesiden det eneste "udstillingsvindue" for virksomheder i den digitale verden. Men tiderne har ændret sig. De sociale medier udgør i dag en større og større del af medieforbruget. I 2010 havde 54%* af befolkningen tilknyttet mindst én online tjeneste som fx Facebook.

Ifølge Danmarks Statik benytter 77% af internetbrugere i aldersgruppen 20-39 år Facebook. 45% af aldersgruppen 40-59 er Facebook brugere. I aldersgruppen 60-74 år er der sket en fordobling i brug af social medier på bare ét år.*

MEN hvorfor så begive sig ind i den "social jungle"? Svaret er enkelt: Du er nødt til at agere på den eller de platforme, hvor dine kunder befinder sig. Når du kommunikerer på dit website, skal en bruger besøge dit website for at blive opmærksom på dit budskab. Besøger brugeren ikke dit website ofte, trænger dit budskab ikke igennem og nyhedsværdien mistes. Brugerne besøger Facebook gentagne gange hver dag. Med en Facebook Page, som er virksomheden "side" på Facebook, har du mulighed for at kommunikere til og med dine "fans".

Sådan fungerer Facebook Page

Når du har oprettet en Facebook Page kan brugere  "like" virksomhedens side på Facebook. Derefter modtager brugeren informationer på sin "væg" hver eneste gang du opretter en nyhed, spørgsmål osv. På denne måde eksponeres langt flere brugere for din kommunikation end på et traditionelt website.

Er dit website værdiløst?

Nej - absolut ikke. Facebook bare en nyt "udstillingsvindue" som tiltrækker mere og mere opmærksomhed. Facebook er derfor en suveræn mulighed for at skabe kendskab og loyalitet for din virksomhed og dermed hente flere brugere til dit website for yderligere information og funktionalitet.

Hvad skal der til for at en virksomhed kommer på Facebook?

At oprette en Facebook Page er ret simpelt. Desværre er det også her de fleste fejler - fordi er det for nemt at komme i gang. Det handler nemlig ikke kun om at komme i gang men om at komme rigtigt i gang. En succesfuld tilstedeværelse på Facebook kræver overvejelser omkring brug, håndtering og kommunikation, således at brugerne "liker" din Facebook Page, involverer sig og deler dit budskab med sine "venner".

Kom godt i gang!

Er du interesseret i at høre mere omkring Facebook Page for virksomheder, så kontakt Jakob Kjeldtoft på 4032 8032 eller jakob@7nord.dk.

* Befolkningens brug af internet - 2010 - Danmark Statistik

Tilbage til oversigt