Webportal til Thisted Kommune

Skrevet af Peder Schjødt-Pedersen, fredag d. 04. februar 2011

thy360-forside.jpg

I onsdags havde vi på et møde arrangeret af DGI og Thisted Kommune fornøjelsen af at præsentere Thisted Kommunes nye webportal thy360.dk for 110 repræsentanter for kommunens mange foreninger og idrætsklubber. På mødet viste vi, hvordan alle foreninger, klubber og institutioner i Thisted Kommune - super enkelt og på under 5 minutter - selv kan oprette arrangementer og events i portalens aktivitetskalender og derved ganske gratis markedsføre aktiviteterne for portalens mange besøgende.

Med Thy360.dk er det for første gang lykkedes at lave en fælles, officiel webportal, hvor kommunens borgere, gæster og turister kan finde en samlet oversigt over de mange aktiviteter der foregår i Thy samt læse lokale nyheder og informationer om området.

Portalen drives af Thisted Kommune og en række paraplyorganisationer, bl.a. uddannelsesinstitutionerne, erhvervs-, handels- og turistforeninger, Kulturelt Samråd og Nationalpark Thy. 7nord har stået for både designet og den tekniske udvikling og varetager i dag også den tekniske drift af portalen.

Vi synes at Thy360.dk er et super initiativ, som fortjener stor opbakning. Derfor kan vi kun opfordre til at du hjælper med at markedsføre portalen overfor dine venner og bekendte :)

Tilbage til oversigt