Navnet

7nord siger først og fremmest noget om, hvor vi kommer fra. Vores hovedkontor er beliggende i Thisted - altså i den nordlige del af landet og tæt på den 7. breddegrad.

Men for os er 7-tallet også et symbol på, hvad vi stræber imod i ethvert kundeforhold:

Vi vil være med til at skabe vækst, fremgang og udvikling hos vores kunder, hvilket vi symboliserer med 7-tallet, idet at det er ved ca. 7 grader, at græs og planter er i vækst, spirer, vokser og gror.

Og så dækker tallet 7 også over de syv "dogmer", vi arbejder ud fra i 7nord:

Holdning

Vi har en holdning til de medier og faglige løsningsmodeller, vi beskæftiger os med. Vi taler ikke vores kunder efter munden, selvom det kunne være en nem løsning i salgssituationen. Vi forholder os til alle opgaver med en sund skepsis, og vi bruger vores holdninger og erfaringer samt dialogen med kunden til at finde frem til den rette løsning.

Udfordring

Vi ser det som vores opgave at udfordre vores kunder, og "flytte" dem, så de kommer et step foran konkurrenterne. På samme måde udfordrer vi også hinanden internt under opgaveløsningen, så vi hele tiden fastholder fokus på videreudvikling og finpudsning af vores faglige og kreative evner.

Troværdighed

Vi er tro mod vores faglighed og mod vores kunders forretningsgrundlag. Vi skaber troværdige løsninger, og vi er ikke bange for at sige nej, hvis vi ikke føler, at løsningen er den rette for kunden.

Kompetence

Vi har dygtige fagfolk ansat til at varetage de daglige arbejdsopgaver, og herudover har vi gennem årerne fået opbygget et stærkt netværk af freelancespecialister, som vi kan trække på i opgaveløsningen. Vi har således de nødvendige ressourcer og gør altid en dyd ud af at sammensætte det rette og mest kompetente team til hver enkelt opgave.

Forretningsindsigt

Det er afgørende for os, at de løsninger, vi laver, skaber værdi for kunden.Det gælder hvad enten der er tale om en isoleret forretningsproces eller et overordnet mål om at skabe resultater gennem salg, service og kommunikation.

Relationer

Vi vil den langvarige kunderelation. Vores erfaring viser, at de bedste løsninger og resultater skabes, når vi og kunden kender hinanden, og vi kan udvikle i samarbejde. Vores kundeportefølje afspejler dette, idet størstedelen af vores kunder er virksomheder, vi har langvarige relationer til.

Udvikling

Vi stræber mod udvikling. Ikke blot i relation til specifikke, kundeorienterede løsninger men også som en naturlig del af den daglige arbejdsgang i 7nord. I vores branche udvikler de tekniske muligheder sig med lynets hast... og vi følger med.

 

Tilbage