Identitet til Thisted Forsikring

  • Thisted Forsikring
  • Identitet
  • 29.06.2011
thisted-forsikring-top-big.jpgthisted-forsikring-center-big.jpg

7nord har udarbejdet en ny kommunikationsstrategi og markedsføringsplan for Thisted Forsikring. Markedsføringsplanen, som er målrettet privatkunde-markedet indeholder en række elementer, herunder en image- og salgskampagne under temaet: "Pas på dem, du har kær". Kampagnen består bl.a. af en række annoncer, der bringes i dagblade og ugeaviser samt diverse events som f.eks. uddeling af gratis refleksbånd til skoleelever, konkurrenceaktiviteter til sportsbegivenheder m.m.

Som et led i kommunikations-strategien har 7nord ligeledes udviklet en helt ny visuel identitet for Thisted Forsikring. Det nye visuelle udtryk afspejler selskabets ønske om at være "i øjenhøjde med kunderne" i et samarbejde som sætter den personlige kundekontakt og kundernes dagligdag i centrum. Samtidig har designets grafiske elementer et anderledes og letgenkendeligt udtryk, som vil være med til at skabe opmærksomhed og genkendelse i Thisted Forsikrings daglige kommunikation.

Designlinien omfatter bl.a. brevlinie, annoncer, mapper, skiltning og hjemmeside.

Det nye visuelle udtryk er allerede taget i brug i en række annoncer, og vil løbende blive implementeret i selskabets øvrige materialer, herunder en helt ny hjemmeside, som åbner i foråret 2011.

Tilbage til oversigt